10 things I want to do in June

Hej folkens! Selvom kalender siger at vi nu er gået ind i sommeren, så kan jeg i hvert fald ikke mærke det! Det har bare været rigtig kedeligt gråvejr og regn hele dagen… Blev tilmed nødt til at tage vinterjakke på til morgen fordi sommerjakken desværre ikke er vandtæt.

Men jeg satser på vi får bedre vejr i løbet af måneden! Så her er 10 ting jeg vil gøre i juni, håber jeg kan nå det hele…

  1. Blive færdig med gaven til min mormors 75 års fødselsdag som skal fejres med et brag nu på lørdag! Jeg vil lave et billede med et slags stamtræ på med alle navnene/underskrifterne fra os i familien. Håber det bliver godt!
  2. Få booket et møde i banken for at høre om jeg kan låne penge så jeg kan få råd til indskudet på en ny lejlighed i Århus/omegn!
  3. Få læst I hunt killers 3 som jeg har modtaget til anmeldelse! Er så spændt på at komme igang selvom jeg ikke har haft mulighed for at læse 2’eren. Men 1’eren som jeg hørte på lydbog (på ereolen) var vildt god så håber ikke 3’eren skuffer!
  4. Begynde at løbe noget mere… Uh er så dårlig til at tage mig sammen, men det føles jo dejligt når man først er kommet afsted. Det plejer mine venner i hvert fald at påstå! Såh det må jeg få arbejdet med…
  5. Få lagt budget og evt. også en madplan til når jeg flytter. Elsker at have budgettet klar på forhånd.
  6. Den 12 til 14 juni skal jeg besøge min faster på lille Orø, hvilket jeg glæder mig til. Overvejer kraftigt at skifte mit navn i folkeregisteret da jeg ikke er glad for mit fornavn som jeg fik af min far, men før jeg gør noget vil jeg snakke det igennem med min familie først!
  7. Begynde selv at få taget nogle billeder til bloggen!
  8. Få fundet en billig sommerferie til mig og min mor i uge 27. Vi vil gerne til enten Prag eller Berlin, så vi skal lige havde fundet ud af hvilket sted er billigst og hvad man kan opleve de respektive steder!
  9. Få kigget alt mit tøj igennem så jeg har en ide om hvor meget tøj jeg egentligt har. Ved jeg har meget, men må indrømme at det er for lang tid siden jeg sidst har kigget hele garderoben igennem… I’ll beat the cloths!
  10. Få besøgt min kære far som jeg ikke har set i 2015 endnu! Vi har ikke verdens tætteste forhold, men en af os må jo række hånden ud hvis vi skal få rettet op på det. Dette er nok det punkt på listen jeg frygter mest fordi det er så lang tid siden sidst (jul for at være nøjagtig)

Hvad med jer? Hvad har I planlagt for juni måned? Vil elske at høre om jeres planer for første måned af den såkaldte “sommer”